Igen bruges kamp mod “ekstrem islamisme” som et påskud for staten for at opdele befolkningen i “danskere” og “indvandre” og føre angreb mod religionsfriheden og organisationsfriheden.

Den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir har lanceret en kampagne rettet mod gymnasieelever under overskriften “stå fast på jeres islamiske identitet og bær den med stolthed”, hvilket udlændinge og integrationsminister Morten Bødskov har kaldt “kamufleret islamisk ekstremisme” og han siger at deres “formørkede islamiske værdier hører ikke til i Danmark”.

Uanset hvad Hizb ut-Tahrir mener eller ikke mener, må man stå fast på forenings-, forsamlings-, ytrings-, tanke- og religionsfriheden. Politikerne fører skræmmekampagner, som medierne gentager uden den mindste kritik, men hvis man rent faktisk læser Hizb ut-Tahirs “åbne brev” til gymnasieelever, så er hovedbudskabet at man ikke skal følge sig presset til at deltage i dele af gymnasielivet der strider med muslimske værdier (såsom at drikke alkohol) og en del af brevet fordømmer regeringens hetz mod muslimer, under påskud såsom “demokratisk dannelse” og bekæmpelse af “religiøs social kontrol”. Denne kampagne i sig selv kan ikke siges at være et udtryk for “en ekstrem fortolkning af Islam”, og der er retfærdige pointer omkring regeringens racistiske politikker på gymnasierne mod folk med indvandrerbaggrund, herunder muslimer.

Hvorfor går regeringen til angreb på denne kampagne? Det er fordi de under påskuddet af at ville fordømme en “ekstrem organisation”, går til angreb på alle muslimers ret til at udøve deres tro og spreder en racistisk og mistænkliggørende attitude over for alle muslimer.

Et andet aspekt af denne smædekampagne er at folk med en forbindelse til de undertrykte nationer, hvad regeringen kalder “ikke-vestlige invandrere og efterkommere”, skal bukke under for statens ulækre imperialistiske assimileringsprojekt, hvor man ikke må have nogen tilknytning til ens familiebaggrund og kultur hvis man skal have en plads i samfundet, det er især foruroligende at gå til angreb på religionsfriheden på gymnasierne og dermed muligheden for at få en højere uddannelse.

Dette er en direkte forsættelse af tidligere angreb mod folket som skiftende regeringer har ført. I 2016 valgte et gymnasium i Tilst, Aarhus at segregere deres elever baseret på dem der var enten “danskere” eller “invandrere”/”efterkommere”, sådan at “danskerne” blev samlet i deres egne klasser. Det mødte kritik fra mange elever som et rascistisk tiltag og “apartheid”, men alle de officielle danske myndigheder og autoriteter hævdede at det var den “mindst ringe løsning” og med “videnskablige beviser” for at det var retfærdigt. Dette blev for et par år siden erstattet af en model i storbyerne, hvor de eleverne med de fattigste forældre i stedet tvangsfordeles ud på gymnasier, der kan ligge langt væk fra hvor de bor. For at “bryde mønstret” blev de syv gymnasier med flest “ikke-vestlige invandrere og efterkommere” påbudt ikke at optage nogen som helst elever i 2021. Her ser vi hvordan det er en vigtigt prioritet at de fattigste og mest undertrykte elever ikke må koncentreres for meget, helt i stil med ghettolovens målsætninger.

Et andet stort angreb, var at bederum blev forbudt på alle uddannelsesinstitutioner, mange steder blev der i stedet indrettet “stillerum” som stadigt kunne benyttes til at folk kunne bede, men disse fik heller ikke lov at blive, da det primært var muslimer der brugte dem og der kom et massivt politisk pres for at lukke dem, så folk i stedet skal bede ude på tilfældige gangarealer, osv. Det er et tydeligt eksempel på hvordan religionsfriheden, ikke er en reel ret der bliver bevaret.

Sidst er det værd at nævne al den retorik der kommer fra reaktionen omkring “social kontrol”, eksempelvis også i denne smædekampagne, lægger politikerne vægt på at udøve sin religion er det samme som at tvinge andre til at gøre det samme. Snakken om “social kontrol” bliver konstant brugt som en måde at mistænkliggøre muslimer på og generelt folk med en baggrund fra de undertrykte nationer.

Morten Bødskov udtaler: “Hizb ut-Tahrir er en modbydelig bevægelse. Deres formørkede islamiske værdier hører ikke til i Danmark.Vi bygger vores dejlige land på frihed, frisind og retten til selv at vælge kæreste og ægtefælle. Vi tror på ligestilling og ligeværd. På oplysning og uddannelse til selv at vælge vores egen fremtid”

Hvordan i al verden kan man snakke om at forsvare danske værdier når man samtidigt går til angreb på andres rettigheder? Er det ikke staten og medierne der udfører social kontrol, ved at koordineret angribe de ideer som de mener strider med den danske imperialismes interesser?

Et fokuspunkt i diskutionen har været at den drukkulturen på de danske gymnasier har været kritiseret, mens gymnasiernes administration og ministeren forsvarer den. De kan godt lide drukkulturens effekt på at distrahere de unge fra at blive klassebevidste og gøre oprør, det er derfor intet tilfælde at minsteren kalder de islamiske værdier for “farlige for indvandrerunge”.

Igen ser vi hvordan politikernes jammerlige hykleri, der bare er åbne angreb mod folket. Vi understreger endnu engang at folkets rettigheder må forsvares, og at lægge fokusset på en bestemt religiøs forening, er bare en måde at retfærdiggøre dette langvarige angreb mod folkets rettigheder.