Forsvarsaftale om udvidelse af USA’s militarisering af Grønland

Forsvarsaftale om udvidelse af USA’s militarisering af Grønland

4–6 minutter


Den 22. september 2026 underskrev USA en forsvarsaftale med Danmark og Grønland, der er kulminationen på en mangeårig kampagne fra USA’s præsident Donald Trump, om at USA skal have flere rettigheder og magt til at varetage “deres interesser” i Grønland.

USA’s præsident Donald Trump, Danmarks statsminister Mette Frederiksen, og Formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen ved underskrivelsen af aftalen den 22. september ved FN’s Generalforsamling i New York.

Centralt i aftalen er at “Pittufik Space Force Base” (tidl. Thulebasen) uvides og “De Forenede Stater vil få tilladelse til at oprette et yderligere forsvarsområde ved Narsarsuaq og Mestersvig(…)”. Hermed er der defineret “forsvarsområder” hvor USA har den absolutte kontrol, med Pittufik, samt et (eller mener de to?) nyt forsvarsområde i Narsarsuaq og Mestersvig. Narsarsuaq Lufthavn, som ligger mod sydspidsen af Grønland, tjente fra 1958 indtil april 2026 som den primære lufthavn i sydgrønland (indtil Qaqortoq lufthavn blev åbnet), lufthavnen blev oprindeligt bygget af USA under 2. verdenskrig som en flyvebase, så det vil være praktisk for USA at bygge en flyvebase her. Hvad der skal blive af de ca. 30 tilbageværende indbyggere i bygden Narsarsuaq vides ikke, der står i aftalen at USA skal så vidt muligt tilbyde stillinger til lokale, men man kan næppe forvente at Inuit i Narsarsuaq kan få mulighed for at beholde deres levemåde midt på en yankee militærbase.

Mestersvig, som er en lille militærpost med landingsbane, ligger midt på Østgrønlands kyst og bruges i dag af Siruspatrujlen til at overvåge det ubeboede Nordøstgrønland. Dette er et isoleret ubeboet område hvor den nærmeste by ligger over 300km væk, omdannelsen af en udkigspost med tilhørende gruslandingsbane til en flyvestation vil betyde omfattende byggearbejder. USA’s forladte flyveplads i Ikateq, Østgrønland, der blev brugt under 2. verdenskrig, blev forladt kort tid efter krigen uden at der blev ryddet op, hvilket har ledt til olieudslip og andre miljøkonsekvenser omkring Ikateq.

USA kan ansøge Danmark om at oprette flere af disse “forsvarsområder”, men uden nogen definition om hvem der har det sidste ord angående i tilfælde af strid, det er da i hvert fald ikke Grønlænderne der har noget at skulle sige ifm. denne aftale. Der kan også af USA oprettes “ubemandede militære installationer” hvorsomhelst i Grønland, som må forventes at kunne bruges til overvågning, men kan ligesåvel inkludere missilanlæg og andre installationer der kan forventes at indgå i det planlagte såkaldte “golden dome”.

USA får fri adgang til vands, til lands og i luften overalt i Grønland og i dets farvande, dette inkluderer alle aktiviteter man kan forstille sig, og der er ikke defineret nogen indskrænkning eller begrænsning af denne ret. USA må desuden tage de foranstaltning de mener der er nødvendige for sikkerheden af dets militærbaser og -installationer, selv uden for disses område. USA og Danmarks efterretningstjenester skal samarbejde om at overvåge befolkningen i Grønland, for at sammen “forebygge spionage”. I følge aftalen må magter uden for NATO og EU investere i følsomme sektorer (minedrift?) hvis dette går ud over “national sikkerhed”, uden at aftalen nævner hvilken nations sikkerhed der er tale om. Aftalen er permanent og varer til evig tid, også hvis Grønland bliver uafhængigt, medmindre alle parter i fælleskab beslutter noget andet.

Denne aftale er indgået mellem USA og Danmark, “sammen med Grønland”, dvs. selvom det grønlandske selvstyre Naalakkersuisut har godkendt aftalen, så viser aftalen tydeligt at Grønland ikke anerkendes som et selvstændigt land. I aftalen står der at Grønland har ret til at udøve sin ret til selvbestemmelse og blive selvstændigt, men kun hvis det forsætter som en del af NATO og fortsætter med at leve op til den omtalte forsvarsaftale. Der kan ikke være tale om nogen ret til selvstændighed, hvis den kun kan foregå på imperialisternes betingelser. Så mens Naalakkersuisut hylder aftalen som en skridt mod anerkendelsen af Grønlands ret til selvstændighed, viser denne aftale mere end noget andet, hvordan den danske og nordamerikanske imperialisme er fuldstædige ligeglade med Grønland og dets folk, og kun tænker på deres egne interesser i at udbytte landet.

I indledningen til aftalen står der: “(…) give De Forenede Stater militær adgang til det grønlandske territorium i det omfang, som er nødvendigt for at forsvare Det Nordatlantiske Traktatområde, Grønland og det amerikanske kontinent, herunder gennem etablering af et Golden Dome forsvarssystem”. Denne aftale er en brik i USA’s genoptagede Donroe(Monroe) Doktrin, hvor hele den vestlige halvkugle skal være deres alene at bestemme over. Dette kæder det grønlandske folks kamp sammen med de latinamerikanske folks kamp imod yankee-imperialismen og dens desperation i bevarelsen af dens hegemoniske status. En artikel fra den revolutionære avis A Nova Democracia i Brasilien går mere i detaljer om den strategiske betydning af aftalen og konkluderer: “Trumps krigeriske diplomati søger således at stramme alle tøjler af dominans og underkastelse, inklusive dem, der tilhører hans imperialistiske allierede i Anden Verdenskrig (andenverdensmagter), for at bekræfte sit unikke hegemoni, som der allerede er blevet sat spørgsmålstegn ved, frem for alt, af hans imperialistiske konkurrenter Rusland og Kina, og andre, såsom Frankrig, der indtil nu har været allierede.” (Vores oversættelse),

Billede fra Donald Trumps “truth social” forud for at aftalen blev underskrevet

Aftalen viser hvordan USA bruger sin rolle som den eneste hegemoniske supermagt til at presse mindre imperialstiske magter som Danmark til at acceptere dets vilkår, mens Grønland som en undertrykt nation omtales på nedværdigende vis og bespises med tomme fraser om selvstændighed under imperialismens åg. Jens-Frederik Nielsen, Formanden for Naalakkersuisut, omtalte ved underskrivelsesceremonien først og fremmest hvordan aftalen var god for USA’s “homeland security”, det er som om ingen tænker på det Grønlandske folk, heller ikke det selvstyre som skulle varetage dets interesser. Selvom aftalen tyder på en egentlig forstærkning af den eksisterende status quo mellem parterne, vil stadfæstelsen og udvidelsen af USA’s rettigheder betyde at det i langt højere grad vil kunne udøve undertrykkelse af Grønland gennem dets militære overherredømme, mens Danmark kan fortsætte sit overherredømme over Grønland under dets krone, som en selvforherligende koloniadministrator.

Grønland har ret til at være fri for enhver imperialistisk magts udplyndring og udnyttelse, både fra Danmark og fra USA, enhver der medvirker til at sælge Grønland ud til imperialisterne forråder det Grønlandske folks interesse i at bestemme over deres land, som de har gjort det i århundrede, før Danmark begyndte sin kolonialisering.

LÆS OGSÅ