Masseanholdelse af demonstration imod folkemordet i Palæstina foran Terma

Masseanholdelse af demonstration imod folkemordet i Palæstina foran Terma

|
2–4 minutter

Af J. F.

I alt er 141 personer blevet frihedsberøvet af politiet og 47 personer er blevet sigtet i forbindelse med en demonstration mod dansk medvirken til Israels folkedrab.

Mandag morgen den 10 august havde en demonstration samlet sig, i den midtjyske by Lystrup, foran våbenkomponentvirksomheden Terma. Demonstranterne protesterede mod firmaets medvirken i den danske produktion og salg af våbenkomponenter og systemer, som bliver brugt af apartheidstaten Israel i dens systematiske folkemord mod det palæstinensiske folk.

Terma producerer bl.a. våbenkomponenter i form af software og elektronik til de berygtede F-35 bombefly, som Israel har brugt direkte i forbindelse med folkemordet i Gaza. Flyende bliver brugt til at sprede masseødelæggelse for at bekæmpe den palæstinensiske nationale befrielseskamp og for at opnå deres perverse drømme om et ”Storisrael”. FN har anslået at Israel har myrdet mere end 80.000 civile i Gaza, hvoraf 30 procent er børn. Dette er kilder som FN selv anerkender, og det officielle dødstal estimere til at være endnu højere.

Demonstrationen startede kl 05:00 om morgen, hvor politiet prøvede at fjerne demonstrationen fra vejen og få dem til at demonstrere et andet sted.

Under demonstrationen blev der bl.a. hældt maling over virksomhedens skilt, hvilket politiet bl.a. sammen med påskuddet om at forstyrre trafikken og ignorere politiets anvisninger brugte til at foretage en masseanholdelse af 141 personer, hvor mere end 40 blev ført med på politistationen i Aarhus, hvor de blev tilbageholdt i længere tid. I skrivende stund er alle på nær 2 personer blevet løsladt igen.

Når ret bliver til uret bliver modstand pligt – det er rigtigt at gøre oprør!

Borgerlige medier og politikere har været hurtige til at fordømme demonstrationen og især de aktioner, der blev udført under demonstrationen. Ord som ”hærværk” og beskyldninger om at gøre medarbejderne i Terma og beboerne i den lille by nord for Aarhus ”utrygge” er blevet brugt flittigt i forsvaret af politiets handlinger.

Hvorfor kan demonstranterne ikke gå lovens vej? siger nogen. Loven er lavet for dem, der har pengene og magten, og det har Terma. Lovens vej er blevet gået, et borgerforslag om at stoppe våbensalget til Israel havde samlet mere end 50.000 underskrifter, men blev i førstebehandlingen uden videre forkastet af et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, SF, Venstre, Moderaterne, LA, Danmarksdemokraterne, de Konservative og Dansk Folkeparti, hvilket vil sige stort set hele Folketinget.

På trods af mere end 150 demonstrationer, i København alene, siden starten af Israels intensiverede folkemord mod Gazas og Vestbreddens befolkning har politikere vendt den anden kind til. Da mere end 60.000 mennesker gik på gaden i København imod folkemordet var medierne tavse. Tvært imod har der siden den 7. oktober været ført en systematisk kampagne for at kriminalisere dem, der støtter den palæstinensiske frihedskamp.

Når intet ændrer sig og loven fortsætter med at beskytte dem, der tjener milliarder på andre menneskers død, bliver solidaritet med de undertrykte en pligt. Dem der græder tårer for de stakkels Terma-medarbejdere, der blev forskrækkede over at mennesker var mødt op for at fordømme firmaets krigsprofitter, rækker ikke den samme hånd ud til folket i Gaza og afslører derfor sig selv som hyklere.

På trods af de mange anholdte, har eskaleringen vist at den palæstinensiske solidaritetsbevægelse er mere end levedygtig og at den eskalerer kampen. Imperialismen vil altid gøre det, der skader dens interesser, ulovligt eller forsøge at kriminalisere det, men bare fordi noget er lov under den borgerlige stat, betyder ikke at det er retfærdigt. Derfor er det rigtigt at gøre oprør. Redaktionen opfordrer til solidaritet med alle, der deltog i demonstrationen og støtte til de kammerater, der stadig er i politiets varetægt.

LÆS OGSÅ