København: 40.000 studerende på gaden for retten til SU

København: 40.000 studerende på gaden for retten til SU

|
2–3 minutter

Onsdag den 4. november gik 40.000 elever på gaden for at protestere mod de nedskæringer i studerendes SU, som regeringen har fremlagt i den nye Finanslov.

Ifølge regeringens nye udspil forsvinder SU’en for alle hjemmeboende studerende, hvis forældre har en samlet indtægt på 710.000 om året før skal, hvilket betyder at omkring 55 procent af hjemmeboende SU-modtagere helt mister retten til SU. Udover dette vil regeringen sænke SU’en ved progressivt at gøre den lavere, startende hos familier med en samlet indtjening på 420.000 kr. om året skattefrit. Det betyder at det fremover kun vil være elever med familier, der samlet tjener under 420.000 kr. om året, der har ret til fuld hjemmeboende SU som vi kender det i dag. Udover dette vil regeringen også fjerne dimittenders ret til dagpenge, når de er nyuddannede, medmindre de i gennemsnit har arbejdet 4 timer om ugen i 18 måneder ved siden af deres studie.

Regeringen har i den nye finanslov forklaret at de fjerner SU’en for dem, der ikke har brug for dem, ved kun at fjerne den fra familier med høje indtægter. 710.000 kr om året svarer til en familie, hvor begge parter tjener lige under 30.000 om måneden før skat, men regeringen tager ikke højde for uligheder i udgifter og de voksende leveomkostninger. Ikke nok med at de høje brændstofpriser igen puster op i inflationen og priserne på energi og madvarer, så er huslejeprisen per kvadratmeter i Hovedstadsområdet for den samme type lejlighed vokset med 19 procent for almene boliger og 48 procent hos private udlejere. Udover dette er boligprisen for lejligheder vokset i Hovedstadsområdet med 500 til 900 procent i de seneste 30 år. En familie kan sikkert sagtens betale deres barns skolegrej, hvis de bor billigere, men det er ikke unormalt at familier lever under forhold, hvor hele den ene partners indtjening udelukkende går til huslejen eller til afbetaling af renter og andre faste udgifter.

Overalt i landet har især gymnasieelever gået på strejke og har barrikaderet indgange til undervisningen og organiseret protester i flere af landets større byer. En bred vifte af fagforeninger har bakket eleverne op i deres strejke.

I København marcherede 40.000 elever fra Rådhuspladsen til Christiansborg. De vrede elever råbte slagord som ”Nu er det nok!” og ”SU nu!”.

Vi har modtaget en rapport om at Rødt Fællesskab også var til stede under demoen med et 7 meter bredt banner, hvor der stod ”Vores rettigheder forsvares med kamp” og ”Bevar SU eller vi gør som i Frankrig!”.

Under demonstrationen kunne bl.a. flaget for det Internationale Antiimperialistiske Forbund også spottes.

Nogen vil argumentere for at SU’en ikke forsvinder for dem der mest brug for det, men de glemmer at hvis vi ikke forsvarer de rettigheder vi allerede har og kæmper for nye, så tager den herskende klasse endnu flere rettigheder under den næste krise. Statens langsigtede mål i dens nedbrydning af velfærdsstaten er at forvandle SU fra en ydelse til et studenterlån, at fjerne SU’en fra størstedelen af hjemmeboende studerende er endnu et skridt i denne retning og skal bekæmpes med modstand.

LÆS OGSÅ