Den 22 årige mand der blev skudt af politiet den 1. august, blev dagen efter dømt til 18 dages varetægtsfængsel in absentia, på baggrund af politiets påstand om at han ville køre ind i dem, mens den tiltalte var indlagt på hospitalet og ikke havde mulighed for at snakke med sin advokat. Dette er på trods af at videoer, der cirkulerede bredt i pressen og sociale medier, tydeligt viste at han var blot var i gang med at flygte.
Den 11. august blev et retsmøde holdt hvor den 22-årige tiltaltes advokat fremlagde flere vinkler af episoden, end dem politiet selv havde fremlagt. Det er tydeligt at politiets/anklagemyndighedens centrale påstand om at politiets liv blev sat i fare, er helt uden grundlag. Retten på Frederiksberg fandt også at der ikke var noget grundlag for varetægtsfængsling, for at undgå yderligere ydmygelse har anklagemyndigheden heller ikke anket sagen til Østre Landsret. Dermed er den 22-årige en fri mand.
Anklagemyndigheden har ikke fremlagt beviser for nogen som helst andre forbrydelser (politiet ville ellers meget gerne finde noget på ham til at stemple ham som kriminel), og har tydeligvis heller ikke noget grundlag for at rejse tiltale mod manden, så tiltalefrafald er meget sandsynligt. Den 22-årige siger at de to lokalbetjente der jævnligt patruljerer området og at de kender hinanden, så det virker mere sandsynligt at der var tale om chikane fra politiet og at de følte sig personligt provokerede da de blev udmanøvrerede.
Lokale i området fortæller hvordan unge der hænger ud på bænke langt fra folks opgange, bliver antastet af politiet og bliver bedt om at legitimere sig, selvom de bare opholder sig i nabolaget. Det er trods alt ikke en forbrydelse at opholde sig på offentlige arealer og bruge tid med ens venner, men det er der politikere der nu mener er et problem! Venstre og Dansk Folkeparti i Københavns Borgerrepræsentation har stillet forslag om natlige udgangsforbud for unge under 18 år i “udsatte nabolag” (dvs. nabolag der står på regeringens “ghettoliste”), såsom Tingbjerg, udgangsforbud har ellers været bredt afvist af masserne, siden at tyskerne indførte spærretid under besættelsen. Deres motivation for lovforslaget har netop været de oprør, der har været i Tingbjerg, efter den førnævnte skudepisode, hvor der blandt andet blev sat ild til skraldecontainere og biler. Men det er jo absurd at skyde skylden på de oprørske unge, for at være vrede over politiets skyderi mod folk i nabolaget. Selv det borgerlige retssystem har måtte erkende at politiet ikke havde noget grundlag for at skyde.
Det forslåede udgangsforbud er en fortsættelse af politiets vold og chikane, der retter sig mod de unges ret til at kunne opholde sig frit i deres nabolag og føle de har ret til at være der, politiet og politikerne ønsker at instrumentalisere deres racistiske had mod de unge i nabolaget, hvilket chikanen og kriminaliseringen af bestemte nabolag sigter imod. Det er en bevidst strategi, der ligesom de antiliberale tiltag såsom ghettoloven, visitationszoner, dobbelt-straf zoner, udgangsforbud, brug af gummiparagraffer der er op til politiets vurdering, mv., er en måde at forskelsbehandle folk i Danmark på, ideen om universelle borgerrettigheder er efterhånden et glemt kapitel i Danmark. I Tingbjerg og de andre “ghettoer” afprøver man de mest reaktionære undertrykkende tiltag såsom udgangsforbud, når de først er blevet afprøvet og normaliseret, kan de efter politikernes ønske nemt rulles ud andre steder.
Endnu engang må det understreges at politikernes forsøg på at fjerne vores rettigheder og svække hele retsstaten må fordømmes, især deres forsøg på at spille forskellige befolkningsgrupper ud mod hinanden, og forskelsbehandle herefter.




