Lørdag den 17. oktober afholdte den fascistoide gruppe ”Det Danske Folk” igen en demonstration i Københavns gader. Demoen under titlen ”For retfærdig remigration” samlede en uhellig alliance mellem nynazister, zionister, iranske monarkister, Rasmus Paludans slæng og højreorienterede partier fra Christiansborg såsom ”Borgernes Parti”. Arrangørerne havde tiltrukket reaktionære deltagere fra alle landets afkroge ud på Københavns gader, men dagen blev mødt med stor folkelig antifascistisk modstand. Røde Fane har modtaget billeder og videoer, samt selv samlet materiale ind i denne rapport over nogle af dagens begivenheder.
Omkring kl 12:00 var de første fra remigrationsmarchen allerede dukket op på Kongens Nytorv, selvom demoen først officielt skulle starte kl 14:00. Fascisterne var mødt op med dannebrosflag, store trækors og hedenske symboler. Mange deltagere var allerede godt berusede da de dukkede op, mens andre blev det under demonstrationen.
Fascisterne havde bestilt en demovogn med højtalere, men antifascister havde, inden demonstrationen, saboteret både demovognen, ved at stikke hul i dækkene, og saboteret lydudstyret ved at klippe ledninger over. Da fascisterne alligevel forsøgte at holde deres taler, blev de overdøvet af en spontan moddemonstration bestående af hundredvis af antifascister, der brugte fløjter, megafoner og horn til at overdøve fascisterne, mens de råbte kampråb som ”nazisvin!” og ”ingen fascister i vores gader!”. Den spontane antifascistiske intervention vagte et stort raseri blandt deltagerne i fascisternes demo. Der var i forvejen et stort politiopbud på Kongens Nytorv og da antifascisterne ankom skyndte politiet sig at improvisere en blokade mellem de to demonstrationer, der kun stod ca. 15 meter fra hinanden.
Efter noget tid med at have forsøgt at holde taler, marcherede fascisternes demonstration mod Christiansborg. Hen langs den planlagte rute mod Christiansborg havde hundredvis af antifascister dannet en blokade på Højbro Plads, for at fascisterne ikke kunne krydse Højbro. Politiet havde lugtet lunten og havde derfor omdirigeret fascisternes demonstration, så de kunne nå over til Christiansborg fra Holmens Bro i stedet for. Antifascisterne forsøgte at nå over til broen i tide for at blokere fascisternes passage, men politiet havde formet blokader og hevet politihundene frem. Det lykkedes derfor fascisterne, med politiets hjælp, at krydse Holmens Bro og over til Christiansborgs Slotsplads. De antifascistiske demonstranter forsøgte derfor i stedet for at nå over til Christiansborgs Slotsplads for at overdøve fascisternes taler, men politiet, ligesom den 5. september, var stålsatte på at nynazister skulle have lov til at holde en fredelig demonstration, havde lukket alle indgange ind til slotspladsen af. Politiet forsøgt at lukke den antifascistiske demonstration inde med adskillige knivtangmanøvre, men det lykkedes altid antifascisterne at bryde ud af politiets lommer og endda skubbe politiet tilbage i en defensiv position.
Dagen var en smuk dag, fordi det var en kampens dag og fascisterne havde ingen ro, hvor end de gik hen. Æg og rådne æbler blev smidt mod både fascisterne og mod politiet, der med hunde og knipler igen havde besluttet sig for at tæve demonstranter for at protestere mod fascisterne. Det meldes at mindst 8 demonstranter blev anholdt og at op til flere måtte på hospitalet. Civilbetjente havde også slået to journalister fra bl.a. Ekstrabladet og Politiken gentagende gange med knipler for at have fotograferet under demonstrationen.
Under og efter demonstrationen blev både Israels flag og den danske imperialismes flag, som var blevet erobret som trofæer, brændt.
Udover den spontane, antifascistiske militante moddemo, som havde tiltrukket næsten ligeså mange som ”Det danske folks” demonstration, var der samtidig organiseret en anden, mindre militant, antifascistisk demonstration, som havde tiltrukket tusindvis af deltagere. Fascisterne på dagen var i tydeligt undertal.
Nogle borgerlige mediemonopoler kalder ”Det danske folk” for en ”højreorienteret græsrodsbevægelse”. Men der er intet græsrodsagtigt over demonstrationen eller arrangørerne. Dem der har båret organiseringen, er iranske zionistiske monarkister, der ønsker at bringe shahens blodige kontrarevolutionære regime tilbage til Iran og som er kendte for at modtage støtte og ekspertise fra efterretningstjenester hos bl.a. yankee-imperialismen. Samtidig får bevægelsen bistand og midler fra diverse højreekstreme partier såsom ”Borgernes Parti”. Disse folk og deres klamme forbundsfæller såsom Rasmus Paludan har gjort det at være fascistisk provokatør til deres levebrød. De hævder at repræsentere en modstrømning til status quo, men i virkeligheden pumper de den eksakte retorik ud, som Christiansborgpartier såsom DF, Venstre eller Borgernes Parti allerede lukker ud. Det er netop reaktionæriseringen af den borgerlige danske stat, der bl.a. og kendetegner denne stærkt voksende racistiske og fremmedfjendsk retorik, der i dag bliver pumpet ud fra Christiansborg. Denne retorik tjener i virkeligheden til at forsvare status quo, ved at fjerne fokus fra den egentlige årsag til at massernes levevilkår forværres: nemlig imperialismens forrådnelse. I stedet peger de skylden over mod de dybeste og bredeste masser, der ofte har måtte flygte fra de krige og konflikter den danske imperialisme selv har været med til at skabe.
Tendensen mod fascismen i Danmark bliver ikke drevet af små fascistiske eller nynazistiske grupperinger, den sker hovedsagligt gennem den borgerlige danske stats egne mekanismer i takt med at facaden om demokrati smuldrer mere og mere hænd. Men jo mere reaktionær politik den herskende klasses repræsentanter pumper ud og jo mere deres pjaltede håndlangere repræsenteret i ”DDF” kryber frem, desto mere vil den folkelige modstand mod fascismen og imperialismen fortsætte.
Læs også:
