Vi deler vores oversættelse af rapporten fra den antiimperialistiske blok, der var til stede under protesterne mod G7-topmødet i Gènve fra Red Herald:

En vigtig begivenhed for den internationale antiimperialistiske bevægelse fandt sted den 14. juni, da 20.000 mennesker gik på gaderne i Genève i march mod de plyndrende, kriminelle og morderiske komplotter fra det imperialistiske G7-topmøde, der skulle starte dagen efter i Evian på den anden side af Genèvesøen. Blandt dem deltog forskellige delegationer fra det Internationale Antiimperialistiske Forbund (AIL).

Undervejs til demonstrationen blev en betydelig del af kontingenten udsat for streng og ulovlig politikontrol, hvor imperialismens vogtere overtrådte deres egne love og konfiskerede bannere og lovlige magasiner, et forgæves forsøg på at hindre uddelingen af ​​revolutionær propaganda ved demonstrationen, men AIL-bannerne fremhævede stadig verdens folks retfærdige kampe, såsom revolutionen i Indien – og den faldne helt kammerat Basavaraj – samt støtte til modstanden fra folkene i Palæstina, Libanon og Iran.

Demonstrationen, organiseret af No G7 Coalition, fulgte en rute gennem Genèves centrum, startende fra Parc Mon Repos ved Genèvesøens kystlinje. Demonstrationen bestod af tre blokke – en antiimperialistisk, en antifascistisk og en feministisk blok – der kombinerede kampene i én kraftfuld mobilisering og gik på gaden for folkets retfærdige kamp mod de imperialistiske kriminelle.

Konfrontationer brød ud, da demonstranterne viste deres foragt for topmødet. Der blev affyret fyrværkeri, og politiet blev angrebet under hele demonstrationen med stykker af fortovet, flasker, diverse affald fundet på gaden og endda hegn. Generelt blev alt, hvad der kunne bruges, brugt til at konfrontere imperialisternes undertrykkende kræfter.

I en konfrontation uden for FN’s Internationale Telekommunikationsunions (ITU) hovedkvarter intensiveredes sammenstødene, da demonstranterne angreb den imperialistiske institutions bygning og ødelagde vinduer, døre og sikkerhedskameraer.

Under hele demonstrationen udviste de antiimperialistiske kammerater en stærk proletarisk internationalistisk ånd, hvor de proklamerede arven og vigtigheden af ​​folkekrigene og med stor dedikation opretholdt 40-årsdagen for Heltemodens Dag, den 19. juni 1986, som er blevet indstiftet af verdens maoister som den internationale dag for revolutionære politiske fanger og krigsfanger. Kammeraterne hædrede de næsten 300 faldne helte fra den peruvianske revolution, der kæmpede for år siden og gav deres liv den 19. juni 1986 i de Lysende Kampskyttegrave i Lurigancho, El Frontón og Callao i deres kamp for den peruvianske revolutions triumf som en del af kampen for verdensomspændende kommunisme. Kammeraterne tog også et fast standpunkt og hyldede de indiske maoisters glorværdige og ubrydelige kamp, ​​hvortil der blev sendt en rød salut, især til ære for generalsekretær kammerat Basavaraj, der gav sit liv for fortsættelsen af ​​folkekrigen mod enhver form for kapitulation og forræderi.

Denne demonstration var et vigtigt tegn på, hvad der kunne blive, og højst sandsynligt vil blive, en genoplivning af kampen mod denne slags imperialistiske topmøder i Europa som en del af den nye og kraftfulde bølge af den antiimperialistiske bevægelse, der ses i hele verden. I denne kamp spillede det nystiftede Antiimperialistisk Forbund en bemærkelsesværdig rolle ved at forene en konsekvent antiimperialistisk linje midt i den brede bevægelse og på denne måde gøre den til en første kraftfuld aktion for at fejre dens grundlæggelse.