Politets magtmisbrug må fordømmes, deres skyderi er på ingen måde retfærdigt.

Den 1. august skød og ramte politiet en mand i Tingbjerg, fordi han forsøgte at flygte. Efterfølgende har politiet, politikerne og pressen forsvaret politets skyderi, og retfærdiggjorde det potientelt dødelige skyderi ved at henvise til at flugtbillisten ikke fulgte politiets ordrer og at han havde været sigtet af politet i fortiden. Politiet handlede imod loven og eskalerede med dødelig vold, mod nogen der var mistænkt for ikke voldelig-kriminalitet. Politiets skyderi må ubetinget fordømmes og deres forsøg på at spille offerkortet og skyde skylden på den forurettede er helt uberettiget.

I to nætter efter skyderiet, blev der brændt skraldecontainere og biler af, der også rapporteret at et et forsamlingshus kortvarigt brændte. Disse aktioner viser tydeligt vreden i Tingbjerg over politiets vold og overgreb. Politiet har frihedsberøvet to og anholdt en i forbindelse med brandene.

Pressen videregiver ukritisk flere af politiets ubegrundende påstande, såsom at nogen i Tingbjerg skulle have kastet sten efter brandvæsenet (selvom ingen kilder fra brandvæsenet selv bekræfter dette, som den progressive jurist Rasmus Malver påpeger), politiets presseafdeling prøver tydeligt at opstille et så usympatisk billede op som muligt. En anden påstand der er blevet bragt af pressen er at politiet skød efter personen der flygtede i bilen, fordi det var for at afværge et drabsforsøg mod politimanden, to forskellige videoer af hændelsen afkræfter tydeligt dette, men pressen kommenterer ikke på hvad der er åbentlyst, og citerer bare politiets påstande. Politiet nævner skudepisoden blot “er en lille del af et længere hændelsesforløb”, men uanset hvad der ligger forud og hvad deres begrundelse for at standse bilen var, så retfærdiggører det ikke at skyde efter personer på flugt og dræbe nogen, fordi man ikke kan finde ud af sætte efter en flugtbil.

Det er forkert at nedtone den politiske karakter af brandaktionerne i protest mod politiet og beskrive det som kriminelle “drengestreger”, aktionerne er tydeligt et udtryk for et had mod politiet, med den vold og chikane som mange oplever på jævnligt fra dem. Aktionerne er helt proportionelle i forhold til politiets uproportionelle vold.

De borgerlige politikere, især de parlamentariske “socialister”, påstår hårdnakket at det er forkert at gøre oprør mod statens magt, ved eksempelvis at sætte ild til affaldscontainere og biler, da mange ser ned på vreden som mange unge har i de proletariske nabolag, og mener at et bestemt politisk parti på Christiansborg har de rette løsninger. Reaktionen på disse brandaktioner, viser netop at det har været et udtryk for retfærdig vrede mod politiets arbitrære brug af vold mod folket (ligesom politiets overdrevne brug af vold mod demonstranterne ved Mærsks hovedkontor), det er med til at bryde illusionen om politiet som “samfundets beskyttere” eller “velfærdens helte”, illusionen om at de ikke handler ud fra nogen særlige klasseinteresser. Dem der opfordrer til fred og forsoning overfor politivolden, viser en tydelig foragt for folkets rettigheder, ved at påstå at hvis man ikke “følger politiets instruktioner”, så giver det carte blanche til at politiet kan skyde som de vil. Det er også forkert at sige at man ikke kan forsvare folkets rettigheder, fordi politiet, politikerne og pressen på forhånd har dømt den forurettede som kriminel, det er en klassisk taktik at stemple dem der kæmper imod politivold, som at løbe de kriminelles ærinde.

Politiet er meget forsigtige i deres udtalelser i forbindelse med at “der er sket noget”, de forsvarer naturligvis deres skydeglade politimand og hans handlinger fuldkomment, men de ønsker samtidigt at lægge en dæmper på situationen, og finder det pædagogiske sprog frem om “der på den tryghedsskabende indsats … ikke er nogen grund til at lave uro her” og “vi skal have ro på situationen for alle beboere i området”, de nægter som altid at udtale sig yderligere med henvisning til den uduelige “Uafhængige Politiklagemyndigheds” efterforskning. De politiske ambitioner i forbindelse med “ghettoloven” har været at sørge for der ikke findes områder, hvor for mange af de fattigste masser fra de undertrykte nationer er koncentrerede, og de er nervøse over at dette politiskyderi har været med til at tænde ild til Tingbjerg igen. Hele pointen med ghettoloven er at skabe boliger der bryder beboersammensætningen, sådan at området mister sin oprørske kraft og bliver et pænt borgerlig kvarter med “social harmoni”. Nogle beboere har udtalt sig anononymt til pressen om at de ikke føler sig utrykke ved brandaktionerne, og at de i øvrigt ikke føler sig mere utrykke i Tingbjerg end andre steder i København, mens at den største kilde til utryghed er at politikerne har svigtet dem.

En person fra en almen boligbestyrelse i Tingbjerg udtaler til pressen i et videoklip: “Tingbjerg er blevet en del bedre. Det er over et år siden jeg ved at der var et skyderi. Den her gang var det politiet der skød, så det går i den rigtige retning”, her hører man hvordan Tingbjerg er blevet “bedre” samtidigt med at det fremhæves som et fremskridt at det denne gang er politiet og ikke banderne der skyder. Bandernes rolle i at forgifte og dræbe folket må selvfølgeligt fordømmes, men at politiet holdes op mod samme standard som banderne, hvor tilfældige politimænd skyder efter lyst på nordamerikansk vis, viser hvor lavt politiet som institution er sunket og den principløse reaktione fra det “etablerede” Danmark viser hvor lavt vores retsikkerhedsbegreb er sunket og hvordan racisme kan bruges til at retfærdiggøre alle deres undertrykkende handlinger.

Tingbjerg er et af Danmarks fattigste proletariske nabolag, hvor der er en stor koncentration af folk med baggrund fra de undertrykte nationer, her ser vi for hvem “velfærdsstaten” ikke er en realitet, men hvor de dystre fremtidstidsudsigter i et stadigt mere reaktionært imperialistisk land viser sit sande ansigt gennem voldelig undertrykkelse, en undertrykkelse der i stor stil bliver underbygget af den imperialistiske racistiske ideologi. Skyderiet den 1. august er ikke et enkeltstående fænomen, det er en eskalering af den konstante kamp som de seneste mange regeringer har ført mod folket, i særdeleshed mod proletariske nabolag som Tingbjerg, hvor problemerne med fattigdom og kriminalitet bruges som en undskyldning for at smide folk ud af deres hjem, politiets konstante patruljeren og chikane, koordinerede mediekampagner mod beboerne, osv. prøver at splitte folket og tilsløre statens klassenatur.

Vi må forsvare vores demokratiske rettigheder, støtte op om retfærdige oprør imod politivolden, og kæmpe imod den danske imperialismes brug af vold mod folket. I dag er det Tingbjerg hvor politiet skyder, hvor mon de skyder i morgen?